Fysisk mediumskap - artikler
Under finner du en rekke artikler og personlige beretninger om det fysiske mediumskapet og hva det innebærer, skrevet av høyt respekterte og erfarne fysiske medier. Sidene oppdateres fortløpende, med siste inkomne artikkel først.
Hvordan jeg opplever det som fysisk medium
Tekst: J. C. Bonne, medium i Kronborgsirkelen, Danmark
Hårdt. Interessant men hårdt. Det er de første ord, jeg tænker på, når jeg tænker over min udvikling som fysisk medium.Jeg kan godt forstå de mennesker, der kunne tænke sig ”at være” fysisk medium, fordi det er så specielt. Ja, det er specielt og en velsignelse at opleve fysisk mediumskab og fysiske fænomener, men jeg siger, der er intet misundelsesværdigt over at blive brugt som fysisk medium. Det giver mig hverken en følelse af at være speciel eller et boost af mit ego. Til at starte med var det spændende og storslået. Det er det heldigvis stadig… men glamouren er gået af (hvis der overhovedet har været det) og er blevet erstattet af hårdt arbejde.
Udviklingen af fysisk mediumskab og som medium er en ære. Jeg har taget opgaven til mig og har i sende at løfte den ud fra de bedste intentioner om at leve op til vores dejlige gamle dygtige mediumer, forskere og interesserede der følger opløftende og arbejdsomt med fra åndeverdenen side.
Hovedformålet er at genskabe denne kontaktform i håbet om at bygge videre på det arbejde og de resultater, som de opnåede frem til starten af 1960’erne. Der er ikke plads til ego og personlige ønsker i denne sammenhæng. Vi bliver brugt af vores åndevenner, og som vores samarbejdspartnere - for nu at bruge et menneskeligt term - skal vi lytte efter dem og deres anvisninger.
Jeg var stort set ikke klar over, at jeg skulle bruges som medium, den dag Kronborg cirklen så dagens lys. Min indstilling og tilgang til dette arbejde har fra start været (og er det stadig): ”Det der kræves, for at få det til at fungere, er det der skal gøres!” - om jeg skal bruges som medium, sitter, som leder eller slet ikke.
Giver vi bare lidt for meget plads til vores egne behov, ønsker, problemer, ja, forsmået såvel som forstørret ego, så går det galt på den ene eller anden måde. Det er så vigtigt at vi stiller os til rådighed og næsten intet andet. I teorien lyder det så enkelt, men i praksis kan det være sværere end som så.
For at sidde for udviklingen som fysisk medium har jeg fundet ud af, at der kræves et rigtig godt helbred. Der bliver brugt mange kræfter fra åndeverdenens side og til dét kræves en sund og energi/vitamin-opfyldt krop. Motion har jeg ligeledes fundet ud af, at det er kun en fordel…
Jeg har en svensk guide, som i sit jordiske liv var sygeplejerske. Hun hjælper mig og ”holder øje” med min sundhed. Hun vejleder mig i kosttilskud og sund levevis og er mig en stor hjælp, når jeg, fysisk såvel som psykisk, har brug for det. Hun kom til mig for snart 3 år siden, da jeg påbegyndte min bevidste udvikling og undervisning med mine guider. Hun præsenterede sig for mig og fortalte mig, at hun vil varetage mit helbred – som ovenfor beskrevet. Og det har holdt stik. Inden jeg startede dette arbejde, var mit helbred mildest talt dårligt og jeg var ofte syg. Nu har jeg aldrig været så sund og rask! Det giver da stof til eftertanke…
Jeg har aldrig talt med ånder, da jeg var lille. Jeg husker det i hvert fald ikke. Jeg husker heller ikke andre overnaturlige oplevelser. Mit forhold til gud/skaberkraften har været af ikke-religiøs karakter, men jeg har troet på gud og den godhed der ligger heri.
Da jeg var 7 år begyndte dog nogle, på det tidspunkt, ubehagelige oplevelser er ske for mig. Som jeg husker det i dag, var det typisk når jeg lå i min seng og skulle sove. Pludselig begyndte jeg at blive trukket væk/ud fra min krop; den blev mærkelig, fremmed, tynd og tyk på samme tid og jeg kunne ikke mærke mig selv på samme normale måde. Jeg blev bange og følte mig fremmedgjort og underlig. Andre hændelser af samme art, men på andre uforklarlige måder, skete også.
En aften blev jeg så skræmt af det, at jeg sammen med min bror gik ind til mine forældre i deres soveværelse for at få hjælp, men de kunne selvfølgelig intet gøre. Som årene gik fortsatte oplevelserne og frygten for dem. En dag tog jeg med min mor til vores familielæge for at fortælle ham om mit problem. Han kiggede på mig og grinede – på så pæn en måde, som det nu var muligt – og sagde, at det havde han aldrig hørt om. Han kunne sende mig til en psykolog eller psykiater. Men det ville jeg ikke.
I mine teenageår oplevede jeg det især, når jeg havde drukket alkohol. Jeg bad så mange gange og inderligt om, at det bare ville forsvinde, så jeg kunne blive normal. Ingen andre kendte til det. Og jeg, ja… jeg vidste heller ikke, hvad det var, der foregik. Jeg troede virkelig, at der var noget galt og unormalt i min hjerne.
Omkring starten af 20’erne var hændelserne begyndt at opstå så sjældent, at jeg troede, at jeg var blevet ”kureret”. Sjovt nok tænkte jeg nogle gange: ”Gud ved, hvad der er blevet af de hændelser? Hvordan og hvorfor er de gået i sig selv?”. Men jeg fandt aldrig noget svar – jeg var bare glad for, at de mere eller mindre var stoppet.
Først da jeg var 34 år og jeg havde siddet som medium i Kronborg cirklen i et par måneder, skete det igen. Marion Dampier-Jeans, som er min højt værdsatte menneskelige mentor, gav mig en øvelse, som jeg foretog, da jeg sad hjemme og alene. Mens jeg sad i øvelsen, og mine guider var til stede, kom de gamle oplevelser pludselig igen. Min første reaktion var, at jeg blev bange og tænkte: ”Åh nej, det er vendt tilbage!!”. Men så lagde jeg to og to sammen… Hvis det skete nu, hvor jeg netop sidder med åndeverdenen og Marion har bedt mig om det, så må der være en betydning/mening i det.
Jeg lod det stå på i nogle minutter, og da jeg havde fået nok og begyndte igen at blive lidt bange for den kraft, der ligger heri, sagde jeg til mine guider, at hvis det er dem, der forårsager det, så vær venlig at tage mig tilbage og ud af det nu! Roligt og gradvist kom jeg ud af det og helt tilbage i mig selv. Jeg var målløs! Tankerne for rundt i hovedet på mig og pludselig begyndte brikkerne at falde på plads. Kunne det virkeligt være derfor at… !? Ja, det kunne det. Ca. 25 år senere fandt jeg altså ud af, hvorfor det skete.
Men det har så også bevirket, at jeg nu har måttet arbejde mig igennem denne frygt for disse kraftige påvirkninger fra åndernes side, når jeg sidder inde i kabinettet under vores seancer. Det har virkelig siddet frygtsomt fast. Men ved hjælp af forskellige terapeut-former, bedst af alt hypnoseterapi, oplever jeg nu en forløsning og at få sat alle de års oplevelser på plads, så jeg kan bruges bedst muligt. Det er ufatteligt så godt og dybt fast traumer kan sætte sig. Heldigvis så nyder jeg det i dag og har næsten helt vænnet mig til kraften.
Vi har alle forskelligheder og især vores udvikling foregår på forskellige måder. Det gælder også inden for udviklingen af det fysiske mediumskab. Ingen mediumer er ens, selvom vi har fælles træk. Og tidsperspektivet kan man godt kigge langt efter – for det tager den tid, det tager. Dét har jeg lært. Udviklingen har for mig også betydet en skærpning af mine 6 sanser og det har jeg måttet justere mig efter. F.eks. er alkohol og mig ikke længere en god sammensætning; jeg får det dårligt af det. Jeg skal meditere mindst én gang om dagen for at opretholde en god balance. Jeg fungerer ikke længere godt i støjende omgivelser.
På selve ugedagen, hvor vi har vores cirkel-aften, bliver mine sanser ekstra skarpe. Jeg bliver dog sløvet fra åndeverdenen side og gaber gerne i 1-2 timer i træk op mod tidspunktet for seancen. Efter seancen er jeg brugt og udmattet. Men efter 30-60 min er jeg som regel tilbage og helt frisk igen. For mig er dagen efter seancen faktisk den bedste dag på ugen, for her får jeg lov til at nyde godt af alt den energi, som mine guider har fyldt mig op med i løbet af natten.
Gennem tiden er mediumer verden over kommet alvorligt til skade og sågar blevet slået ihjel pga. manglende forståelse og respekt over for dette arbejde. Jeg er endnu kun på ”barne-stadiet” af min udvikling, men jeg har dog et par gange oplevet hårde konsekvenser, når arbejdet ikke håndteres korrekt og sikkerhedsmæssigt godt nok.
Udviklingen for et fysisk medium er hårdt, krævende og har sin pris, og selvom jeg til tider har overvejet, om det mon nu også er det værd, så er min konklusion, at det er det! Vores venner i åndeverdenen står os altid bi og derfor har jeg også tænkt mig at stå ved den ”kontrakt”, som jeg har indgået med mine guider.Handler vi ud fra ædle motiver er belønningen stor – og til gavn for mange. Dét synes jeg, er værd at kæmpe for.
Kunne du tenke deg å oppleve og/eller sitte i en fysisk sirkel?
Tekst: Marion Dampier-Jeans/Oversettelse: Monica Haugen
Kunne du tenke deg å oppleve og/eller sitte i en fysisk sirkel? om du visste hvor hardt et fysisk mediums liv i virkeligheten er? Det er naturligvis det første spørsmålet du skal stille deg selv!Gjennom mange år har man opplevd problemer forbundet med det fysisk mediumskapet. De, som har vært så heldige å oppleve dette vidunderlige verk, er i sannhet velsignet etter å ha sett hva som kan oppnås, bare man tar det alvorlig gjennom eksperimenter, seriøs forskning og tid til å utvikle det. Alt fysisk mediumskap er utviklet med sikkerhet for øyet – og især mediet, som holder på å utvikle hans/hennes mediumskap gjennom ektoplasma.
Fysisk mediumskap begynner med de riktige sitterne (deltagere), et sted for mediet og en uselviskhet til utvikling, som gjennomføres på vegne av åndene. Mediene forstår dette når de begynner å utvikle seg, siden dette er en av de første tingene, som mediet lærer.
Mediumskapet fra gamle dager var ikke bare fremragende, men medienes utvikling også langsom. De tok seg tid til å la mediumskapet utvikle seg naturlig, uten tanke for hvor lang tid det måtte ta. Av disse var det kun få medier, som tok deres mediumskapet bort fra hjemmesirklene og ut i det offentlige rom, - bort fra sirkelens sikkerhet og særlig den energi, som var bygd opp.
De medier som valgte å ta deres mediumskap utenfor sirkelen med den hensikt å vise det frem for offentligheten, led meget under dette. Ofte, i de tilfeller det skjedde, kom de i hendene på farlige mennesker, mennesker som kun hadde en hensikt, som var å avsløre dem som svindlere. De tok med andre ord verken hensyn til mediet eller materialisasjonene.
Noen av menneskene som deltok i de offentlige møtene, hadde ingen interesse av å undersøke sannheten. Derimot ga de ofte uttrykk for utilfredshet. Uvillige til å bevitne det “umulige” og at denne form for mediumskap kunne være mulig, i stedet for at åpne deres sinn og foreta grundige, seriøse undersøkelser på disse utrolige fenomener, fritt for frykt og hat for de fysiske medier og deres arbeid. Disse mennesker forbant ofte også frykt med ondskap og/eller ønsket å bevise denne form for mediumskap, som både falsk og ikke-eksisterende.
I Danmark var Einer Nielsen en av de kjente fysiske medier, som tok mediumskapet bort fra sine trygge rammer og sikkerheten i hjemmesirkelen. Anna Melloni Rasmussen er et annet kjent dansk fysisk medium. Hun lot sitt fysiske mediumskap undersøke i fotograf Sven Türcks laboratorium i København. Begge mediene hadde en sjelden form for fysisk mediumskap og kunne frembringe de utroligste materialisasjoner. Det å bringe du ut til allmennheten utgjorde dessverre ikke bare stor fare, men også stor skade for dem begge.
Einer Nielsen, Anna Melloni Rasmussen, skotske Helen Duncan og mange andre fysiske medier led i mange år under disse angrep. Einer og Helen Duncan måtte blant annet sone en tid i fengsel pga. deres arbeid.
Anna Melloni ble latterliggjort i aviser og utsendelser, revyer og sanger, hvor de rakket ned på hennes arbeid. Det var en trist tid for de fysiske mediene og spiritismen. Hvert angrep utgjorde et ødeleggende slag for mediet og hans/hennes mangeårige arbeid.
I nyere tid har mange fysiske medier brakt deres arbeid ut i det offentlige rom igjen og nok en gang er det ikke blitt spørsmålstegn ved sikkerhetsrisikoen dette medfører. Selv blant de som har vært vitne til det fysiske mediumskapet i dag, er det noen som har beskrevet det som underholdning og moro.
Vi er med andre ord på vei mot en ny ”utstilling”, til tross for at vi vet at det kan drepe mediet. Å gripe om ektoplasmaet, lys som plutselig blir slått på, bevegelser fra sitterne og også frykten for å sitte i mørket, alt kan medføre at mediet blir alvorlig skadet.
Jeg ble stilt et spørsmål, - hvorfor setter de fysiske medier seg i den posisjon? Hvorfor tar de deres arbeid, deres liv ut til offentligheten når de kjenner farene? Et verdig spørsmål! Mange mennesker har begynt å fatte interesse for det fysiske mediumskapet. Det er virkelig godt å se når sirkelen blir satt opp på riktig måte og med den rette sikkerhet. Dessverre lever vi i en verden hvor alt skal skje nå og hvor deres erfaringer ikke lenger er nødvendige for å kalle seg ekspert.
Innenfor de siste år har det fysiske mediumskapet atter nådd nye høyder. Mange nye fysiske medier reiser til ulike land, men etter en stund merker de presset, de må kunne frembringe gode resultater, siden folk betaler gode penger for å være med å oppleve disse fenomener.
Jeg har tidligere skrevet om det svenske Anders Åkesson og engelske Colin Fry, som begge ble tatt i juks. Selv om hvert medium er forskjellig og det er ulike grunner til at dette skjedde, så har de til felles at de begge tok sitt fysisk mediumskap bort fra de trygge omgivelsene i hjemmesirklene, til fordel for masseseanser i ukjente omgivelser. Bare mediene selv kan svare på hva som egentlig skjedde, men det er virkelig trist for det fysiske mediumskapet.
Vi er nå på vei mot en annen fare. La meg derfor være helt tydelig og fremsette følgende erklæring, - fysisk mediumskap er ingen selskapslek, heller er det ikke underholdning og den siste nye ”hit”. Fysisk mediumskap kan få fatale konsekvenser for mediet, hvis dine intensjoner er alt annet enn seriøs og hvis du ikke tar de nødvendige sikkerhetsforanstaltninger, enten du er sitteren, forskeren, kritikeren eller mediet.
Avslutter med noen ord fra Einer Nielsen hentet fra boken ”Mennesker og Ånder”;
Når jeg ser tilbage og ser de mange mennesker, jeg har mødt på min vej i livet, mennesker fra denne jord og åndeverdenen, fylder det mit hjerte med “tak”. Jeg har mødt tusindvis af mennesker og ofte er de blevet mine venner for livet. Men nogle har kun været der i kort tid, så er de gået videre. Disse mennesker har ikke haft oplevelser og åndsmodenhed og spirituel forståelse! Men de vil forstå, når de dør.Jeg takker dem alle og min åndelige guider for hjælpen og medfølelsen. Men min største tak går til Gud, som har velsignet mig, mit hjem og mine gerninger.
Svensk medium tatt for juks
Tekst: Marion Dampier-Jeans/Oversettelse: Monica Haugen
Selv om det enda ikke er så mange demonstrasjoner for offentligheten, lever det fysisk mediumskapet i beste velgående. Til tross for at vi sjelden hører om fysisk mediumskap i Skandinavia, skal vi ikke glemme hjemmesirklene, hvor dedikerte mennesker, i all stillhet, kommer sammen hver uke, med det formål å utvikle åndeverdenen slik at fysisk fenomener kan finne sted.
Nylig ble et fysisk medium i Sverige tatt for juks. Han innrømmet sin ugjerning umiddelbart. I kjølvannet av en slik avsløring, er det naturlig at det oppstår en del spørsmål:
- For å kunne hevde at man er et fysisk medium som demonstrerer sine evner offentlig, må det foreligge en objektiv vurdering på at vedkommende virkelig er et fysisk mediumskap. Hvis så er tilfelle i saken det refereres til ovenfor, hvem sto for denne vurderingen?
- Hvilke kvalifikasjoner hadde de som testet ham, som forsikret hvorvidt han var et ekte fysisk medium?
- Hvem bevitnet testene og bekreftet at de gjentatte ganger opplevde ekte fysisk mediumskap, og var disse vitnene troverdige?
Disse spørsmålene er svært viktige, av den enkle grunn at et ekte medium ikke behøver å jukse og/eller føre andre mennesker bak lyset. Det er dessverre en kjensgjerning at noen ønsker å bli et fysisk medium, selv om de faktisk ikke er det, og de vil dessverre (bevisst eller ubevisst) forsøke å bløffe.
I Sverige, fant mediet tydeligvis ut hvordan han skulle komme fri fra plastikkstripsene, som bandt ham til stolen i seanserommet. Det hadde vært interessant å vite hvordan det i det hele tatt er mulig å slippe fri fra en strips, som er stramt bundet rundt armleddene og stolen …
Det er mye tvil knyttet til hans troverdighet. Var han i det hele tatt et fysisk medium?
Jeg stilte disse spørsmålene til advokat Victor Zammit, som jeg har kjent gjennom en årrekke. Victor Zammit satt i sin tid med - og deltok også i undersøkelsene av - det fysiske mediet David Thomson gjennom mange år. Jeg kjenner personlig de menneskene i England som Eva og Gordon Bromley, som satt i sirkelen hvor David begynte sin utvikling, og jeg har også sett ham arbeide selv. Som alle andre fysisk medium, tok det også tid for David å utvikle seg, flere år. Denne form for mediumskap skal ikke demonstreres for allmennheten, før man har testet og undersøkt om fenomenene er ekte, og aldri uten tillatelse fra åndeverdenen.
Victor Zammit ba meg legge til dette (fritt oversatt);
Det svenske mediet kan ikke være et anerkjent fysisk medium. Dette er mest sannsynlig et komplott kommet i stand av skeptikere, de gjør faktisk slik. Media farer også med usannheter – vender og vrir på ting – og gir ikke et helhetlig bilde av den faktisk situasjonen hva fysisk mediumskap angår. For eksempel, da jeg først berettet hva som skjedde med David Thompson, sa skeptikerne at det måtte være bedrag.
Jeg ba dem enten ”put up or shut up”, altså stå for denne påstanden eller holde kjeft, og tilbød dem 500.000 dollar dersom de kunne bevise at dette var svindel. Kunne de derimot ikke bevise det – altså når påstanden viste seg uriktig – skulle de betale oss 500.000 dollar. Jeg hørte aldri fra dem igjen! Media skrev naturligvis ikke noe om at skeptikerne ikke hadde lyktes i å ta meg.
